Om AMUI
Askov-Malt Ungdoms- og Idrætsforening – værdier og socialt ansvar
Askov-Malt Ungdoms- og Idrætsforening (AMUI) har som forening et stort ansvar for de mange medlemmer, trænere, instruktører, holdledere, dommere, modstanderhold, forældre, frivillige samt aktører i øvrigt, der hver dag kommer i eller har relationer til foreningen. AMUI vil gerne være en forening, hvor alle føler sig velkomne og som bidrager med noget værdifuldt til den enkelte. Vi vil gerne være en forening, som favner alle samtidig med, at vi har klare sportslige ambitioner.
Vi vil være en forening med et godt renommé og omdømme, som byen og kommunen kan være stolte af.
For at opnå dette, har AMUI fastlagt en række værdier og sociale ansvarsområder for foreningen, som alle med en relation til foreningen skal respektere og efterleve.
AMUI har ansvar for:
- At der skabes et miljø, der tiltrækker og fastholder medlemmerne i alle aldre samt på alle niveauer.
- At udvikle de enkelte medlemmer sportsligt og med en defineret kontinuitet op gennem årgangene.
- At bidrage til udvikling af det enkelte medlem som menneske og med sunde værdier. Dette skal opnås gennem at arbejde på at udvikle et godt kammeratskab i foreningen, at skabe gensidig god kemi og respekt mellem medlem og træner/instruktør samt at lære den enkelte at tage et socialt ansvar.
- At tilbyde foreningens trænere/instruktører og ledere løbende relevant coaching og uddannelse. Desuden at tilbyde de af foreningens unge medlemmer med interesse herfor, en relevant træneruddannelse.
- At sørge for at alle medlemmer har gode forhold til træning, kampe/opvisninger samt til afholdelse af sociale aktiviteter.
- At ingen af foreningens medlemmer udelukkes fra foreningens aktiviteter eller sociale arrangementer i foreningsregi på grund af manglende økonomi hertil i hjemmet.
- At alle aktører i AMUI følger og overholder de værdier, som er nævnt i det følgende.
Trænere, instruktører, holdledere og øvrige frivillige i AMUI har ansvar for:
- At være engagerede og ansvarlige.
- At være en gode rollemodeller for medlemmerne.
- At overholde foreningens regler.
- At være villige til at udvikle sig selv som træner gennem uddannelse og kurser.
- At give medlemmerne så god en god oplevelse som muligt uanset niveau.
- At være troværdige ambassadører/repræsentanter for hele AMUI
Udøverne i AMUI har ansvar for:
- At bidrage med god og positiv opførsel på og uden for banen/hallen – over for både modstandernes og egne spillere/udøvere, trænere/instruktører, ledere, tilskuere og dommere.
- At være aktive og have en positiv indstilling til træning, kamp og opvisning.
- At der skabes et godt foreningsmiljø, hvor alle kan trives.
- At vise hensyn, f.eks. ved at være en god kammerat over for alle.
- At være troværdige ambassadører/repræsentanter for hele AMUI
Forældre/værger i AMUI har ansvar for:
- At bidrage med god og positiv opførsel uden for banen/hallen – over for både modstandernes og egne spillere/udøvere, trænere/instruktører, ledere, tilskuere, dommere og ikke mindst eget barn.
- At medvirke til at der skabes et godt og konstruktivt samarbejde spillere/udøvere, trænere, instruktører, ledere og forældre imellem.
- At give en hånd med hvor det er nødvendigt, f.eks. ved kørsel til kampe, trøjevask og foreningens sportslige og sociale arrangementer.
- At støtte barnet i positiv retning – herunder at følge med i aktiviteterne samt løbende at tale med barnet om kampe/opvisninger, træning og kammeratskab, hvor sidstnævnte er vigtigere end resultater.
- At henvende sig til det respektive udvalg, hvis der opstår problemer, så der kan tages hånd om disse med det samme.
Alle aktører i AMUI har ansvar for:
- At omtale af AMUI’s aktører, gæster, tilskuere og begivenheder i AMUI på/i diverse medier skal ske respektfuldt og i en god tone.
- At tale med hinanden i en positiv tone og aldrig tale om hinanden i nedgørende vendinger.
- At billeder, hvor spillere/udøvere, trænere/instruktører og tilskuere – enkeltvis eller som gruppe - er hovedmotivet, kun må publiceres efter tilladelse fra disse, jf. GDPR-lovgivningen.
Konsekvenser ved overtrædelse:
AMUI kan sanktionere gentagne eller voldsomme overtrædelser af ovenstående værdier og ansvarsområder.
Sanktioner kan variere fra påtale, samtale med vedkommende, inddragelse af forældre, inddragelse af myndighederne, tidsbestemt karantæne fra foreningsaktiviteter til eksklusion fra foreningen.
En modtaget sanktion kan – uden opsættende virkning - indbringes for AMUI’s førstkommende generalforsamling til endelig afgørelse.
På vegne af
Bestyrelsen i Askov-Malt Ungdoms- og Idrætsforening
Oktober 2024
AMUI-prisen
AMUI-prisen
I AMUI sætter vi stor pris på et stærkt lokalt miljø. Derfor vil AMUI gerne anerkende og hylde lokale kræfter, der har engageret sig i lokalmiljøet og bidraget til trivsel og fremdrift.
Siden 1969 er AMUI’s Erindringspokal blevet uddelt. Fra 2023 skifter Erindringspokalen navn til AMUI-prisen.
AMUI-prisen tildeles en person eller en gruppe, der har ydet en ekstraordinær indsats for og i lokalområdet.
Prisen kan tildeles alle, der har tilknytning til Askov-Malt. Alle kan frit indstille kandidater.
Tildelingen og overrækkelsen foretages af AMUI’s bestyrelse en gang årligt.
Frivillighedsprisen
AMUI er afhængig af frivillige kræfter. Fra 2023 gives Frivillighedsprisen derfor som påskønnelse og anerkendelse af det store arbejde og den indsats, de frivillige i AMUI bidrager med. Prisen tildeles en eller flere personer, der har bidraget med frivillige kræfter i AMUI.
Prisen uddeles en gang om året og kan tildeles alle, der har ydet en frivillig indsats i AMUI. Alle kan frit indstille kandidater.
Tildelingen og overrækkelsen foretages af AMUI’s bestyrelse.
Pris-modtagere:
2022 Heidi Andersen og
Anette Ørnskov Rønnsch
2021 Ikke uddelt
2020 Ikke uddelt
2019 Helle og Kim Poder
2018 Ole Sørensen
2017 Dan Klitgaard
2016 Hans Jørgen Frisesdahl
2015 Linda Filtenborg
2014 Ellen Svenson
2013 Michael Nørskov
2012 Tina Kildam
2011 Peter Sloth
2010 Kristian Kristensen
2009 Ikke uddelt
2008 Gymnastikudvalget
2007 Mogens Thomsen
2006 Poul Erik Rasmussen
2005 René Staub
2004 Birthe Dahl, Finn Kildam og Ivar
Sande - fodbold ungdom
2003 Steen Thomsen
2022 Bente Christiansen
2001 Anders Lauritzen og Michael
Christiansen
2000 Steen Madsen
1999 Erling Lyngsø
1998 Holger Engvang
1997 Calle Christiansen
1996 Svend Aage Jensen
1995 Ikke uddelt
1994 Ikke uddelt
1993 Ole Jensen
1992 Martha Petersen
1991 Knud Erik Johansen
1990 Kristian Kristensen
1989 Bjarne og Birthe Thomsen
1988 Henrik Nielsen
1987 Svend Conrad-Petersen
1986 Morten Rasmussen
1985 Ruth Sørensen
1984 Esther Borup
1983 Erling Hansen
1982 Martha Petersen
1981 Holger Nielsen
1980 Marianne Lund
1979 Inge Sloth
1978 Birthe Thomsen
1977 Jørgens Buch Petersen
1976 Magnus Jensen Lund
1975 Kaj Hynkemejer
1974 Svend Åge Christensen
1973 Henning Thomas Lund
1972 Britta Junker Lund
1971 Hardy Eriksen
1970 Palle Dan Sloth
1969 Jørgen Jensen